Hvad er døden?
​
Døden er et vidunderligt eventyr. Sådan beskriver åndsvidenskaben den begivenhed menneskene frygter mest af alt. Døden er i virkeligheden en lys fødsel til den åndelige verden, hvor vores nære og kære strømmer os i møde.

Hvorfor frygter vi døden?
Det gør vi, fordi vi ikke kender livet. Kroppen i sig selv har aldrig været levende. Det der giver kroppen liv, er usynligt. Det er noget, der ikke er skabt. Noget, der er bag både bevidstheden og organismen og som oplever tankerne såvel som kroppen. Vi har endda givet dette usynlige noget et navn: ”jeg”.
Evigheden
Dette ”jeg” i os, der eksisterer, men aldrig er blevet skabt, er hævet over den sanselige verden; tid og rum. Det er evigt og uendeligt, og således lever vi evigt, mens utallige redskaber, organismer og tanker, fødes og dør.
Reinkarnationen
Hvert enkelt jordeliv er del i et større kredsløb, der omfatter utallige organismers fødsel og død. Formålet med livet i den fysiske verden er at fuldkommengøre bevidstheden. I den fysiske verden kulminerer overtrædelsen af kærlighedsloven. I de åndelige verdener kulminerer overholdelsen af den. Det evige liv danner et kredsløb, der evigt gentager sin passage mellem lys og mørke.
Kærlighed bag enhver oplevelse
Selv lidelsen i verden har et kærligt formål på sigt. Kosmisk set er lidelsen til for at føre os frem til en fornyet sund og lykkelig tilværelse i kommende zoner af lys og kærlighed. Smerten er livets beskyttende gelænder.
En skole i livskunst
Den fysiske verden er vores skole og forsøgslaboratorium. Kun her gør det ondt at tage fejl. Smerten forhindrer os i at komme længere ud i fejltagelserne. Vi kan ikke dø, og tager således lidelseserfaringerne med os fra liv til liv – de skaber vores indføling og tænkeevne. På denne måde fører Gud os frem til viden om livets love. Uvidenhed skaber lidelse, kærlighedspraksis skaber livsglæde. Vi kommer alle gennem vores mørke og bliver genier i livskunst, ligesom vores vise vejledere i sin tid blev det.
Bøn
Omkring os har vi fysiske og åndelige hjælpere, og med bønnen en åben kanal ind til selve Guds bevidsthed. Vi kan med denne kraft overvinde al angst og modgang, og øse af en uudtømmelig kilde til inspiration og forståelse. Hvad enten man tror på Gud eller ej gør ingen forskel. Gud er alkærlig, har ingen favoritter, og er altid parat til at hjælpe os alle, når vi er i sjælenød.
Døden er en fødsel
Den normale død er en ren paradisoplevelse – vi kommer hjem. Her oplever vi igen en periode af kærlighed og oplades med livslyst til den kommende inkarnation.

Mørke tanker efter døden
I visse tilfælde dør voksne mennesker med mørke og materialistiske tanker, hvilket besværliggør overgangen til det åndelige paradis.
Men temmelig hurtigt vil de alle bede om hjælp, og straks hjælpes frem til fødslen ind i en lys åndelig verden.
Den åndelige verden
Den åndelige materie lystrer tanken. Derfor kan vi ikke lære os at tænke her. Her kan vi skabe alt det vi er nået frem til at kunne tænke os til. Fra den åndelige verden kan vi også mødes og tale med vores nære på det fysiske plan såvel når de sover, som når de er vågne. Hvis de sørger, kan vi trøste dem, og i visse tilfælde endda virke som deres skytsengle.
Søvnen er dødens lillebror
At kunne falde fredeligt i søvn er en daglig øvelse i overgangen til den åndelige verden. Med en lille bøn inden vi lægger os til at sove, går vi lettere ind i søvnens åndelige tilstand uden uro og mørke tanker.
"Din krops materiale er af jorden,
denne jord har du lånt og skal derfor give den tilbage til jorden, og sådant materiale skal du igen låne og deraf opbygge dig
en ny organisme."
Martinus
Artikler til læsning på skærm eller download:
Reinkarnationsprincippet
Døden er en gåde for de fleste mennesker. “Der er jo ikke kommet nogen tilbage og har fortalt, hvordan der er på den anden side, og der er måske ikke engang nogen anden side”, sådan siger folk almindeligvis. Det er derfor naturligt, at jeg i mine foredrag også behandler dødens mysterium, som efterhånden skal ophøre med at være et mysterium og også skal ophøre med at være noget, mennesker skal nære angst eller rædsel for.

​Livets skæbnespil
​
Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden oplevelsen af et gigantisk skuespil, et skuespil, hvori vi alle er rollehavende. Men der er det ejendommelige ved dette store skuespil, som vi kan kalde skæbnen, at vi ikke alene er rollehavende eller skuespillere, men samtidig også tilskuere. Det skuespil eller skæbnespil, hvori vi alle er både aktører og tilskuere, er et evigt scenisk panorama med skiftende scenerier lige fra de mest bloddryppende og hadomspundne dramaer og helvedesagtige kulisser til de mest strålende eventyr og kærlighedsscener med kulisser af det reneste mentale guld.

Gennem dødens port – søvnen og døden
Vi ved alle, at vi er født til denne verden, og at vi engang skal dø. I almindelighed er det ikke noget, man går og tænker over, men af og til dukker tanken op, ikke mindst når man oplever andres død, specielt når det drejer sig om mennesker, man har holdt af og vil savne i den daglige tilværelse.

