Hold kroppen og sindet i gang

Ingen kan vist længere være i tvivl om, at kroppen har brug for motion for at holde sig sund og stærk. Nedenfor kan du læse en artikel af Martinus, der forklarer, hvad der sker, hvis vores kroppe og sind ikke holdes i gang.

 

Det skal være sjovt

Find dig en motionsform du virkelig synes om – der er utallige at vælge imellem og nogle er helt gratis – og team eventuelt op med en ven. 

"Meningen med menneskets liv er, at det lidt efter lidt skal blive en åndelig sol, der befordrer
livskraften og sender sit lys til alle sider i form af intellektualiseret følelse til gavn og glæde for alt og alle."

Martinus

Materialer til læsning på skærm eller download:
Bevægelse er livets fornemste kendetegn

For ethvert oplyst menneske er det for længst blevet en kendsgerning, at alt omkring os er i bevægelse, er under omdannelse, befinder sig under omskabelse. Bevægelse er således livets fornemste kendetegn, er simpelt hen dets måde at ytre sig på. På vor egen organisme kan vi således konstatere, at ethvert lem, ethvert organ, der bringes til stands­ning eller for længere tid sættes ud af funktion, uundgåeligt vil blive ubrugeligt, visne, for til sidst helt at dø bort. Men dette gælder ikke blot de enkelte dele af vor organisme, det gælder også organismen som helhed. Hvis vor organisme ikke holdes i funktion, hvilket i dette tilfælde vil sige: i arbejde, vil den også blive sygelig og døende.



Læs hele artiklen her

Hent printvenlig pdf-fil