Materialer til download:
"Tak" er ikke kun et fattigt ord...

 

Taknemmelighed er én af de letteste og mest kraftfulde måder at forvandle livet på. Hvis du er oprigtigt taknemmelig, vil du tiltrække lykke, uanset hvor du er, eller hvad du laver. Hvis du lever i taknemmelighed hver eneste dag, vil livet bringe dig de dejligste gaver!

 

Godt råd:

Benyt noget af den tid, du evt. bruger på bekymring til at takke i stedet. Så sker der ting og sager – og gode vel at mærke.

Dit ophavs skjulte skatte

 

Da vi selv er med til at vælge vores forældre/stedforældre, inden vi inkarnerer her på jorden, kan det være yderst værdifuldt at sætte fokus på deres positive sider. Deri kan der nemlig ligge nogle af vores egne ubevidste talenter. 

Skab plads til det nye

 

Oprydning skaber flow. Notér hvor og i hvad du trænger til at få ryddet op. Tag fat i punkterne et efter et – og få eventuelt hjælp fra en ven. 

 

Godt råd:

Bliv ved med at overbevise dig selv om, at det både er sjovt, spændende og vigtigt at rydde op. For det er det faktisk – specielt når man ser de efterfølgende resultater...

Tilgivelse helbreder

 

Der er ingen tvivl om, at det er hårdt for både vores nervesystem og vores fysiske organisme at holde fast i gammelt nag. Og når man begynder at forstå, at vi har flere liv og at alt hvad man har mødt af ubehageligheder i dette liv, er noget man har sendt ud i et tidligere liv, føles det både meningsfyldt og lettere og lettende at give slip og tilgive.

Ønskeseddel

 

Vores åndelige hjælpere har meget lettere ved at hjælpe os med at opfylde vores ønsker,  når de kender dem. 

 

Godt råd:

Overvej hvilke 3 fysiske ting du ønsker dig allermest lige i øjeblikket, visualisér dem dagligt, notér dem ned og afvent! Hvis det ligger i dine kort, at ønskerne skal gå i opfyldelse, vil det ske!

Glæde

Giv dig selv tid til at mærke efter, hvad der virkelig gør dig glad og når du er klar så skriv det ned.

 

Eksempler:

Hvis "Naturen" står på dine liste, så gå oftere ture i skoven eller ved vandet. Hvis der står "Humor", så se et show med din yndlings komiker live eller på YouTube, da din sjæl virkelig længes efter et godt grin osv.

Hjælp til selvhjælp

Det har hjulpet mig meget i min egen bevidstgørelsesproces at tage stilling til og arbejde med nedenstående temaer og værktøjer. Håber inderligt også, at der er nogle af dem, der vil hjælpe og støtte dig.

Ifør dig en hel masse tro, tillid og tålmodighed – og så skal der nok ske ting og sager – og de gode af slagsen vel at mærke!

 

Du kan vælge at arbejde alene eller sammen med en fortrolig. 

Det der kan sættes ord eller billeder på, kan vi enten slippe, forandre eller tiltrække.

Kærlighed

 

For at tiltrække dig den kærlighedspartner (eller samarbejdspartner), som du inderligt ønsker dig, skal du først fremelske de kvaliteter i dig selv, du ønsker vedkommende skal indeholde. Så vil loven om tiltrækning hjælpe jer med at få kontakt.  

Så nyt. Høst nyt

 

Hvis der er for lidt næring og kærlighed i din tilværelse, har du nu mulighed for at så nogle nye "afgrøder" på din indre mark.

 

Eksempel:

Hvis du fx sår glæde og begynder at glæde dig over alt det gode du selv, andre og jorden indeholder – kommer du helt uundgåeligt til at høste glæde.

Den åndelige genbrugsstation

 

De gamle og utidssvarende tanker, følelser og forestillinger du bærer rundt på, som forhindrer dig i at leve frit, kan det godt svare sig at dumpe.

 

Godt råd:

Notér dem ned og bed dine åndelige renovationsarbejdere om at komme og hente dine containere og køre dem på den åndelige genbrugsstation. Det letter kolossalt i systemet.

Mit livsformål

 

Alle mennesker her på jorden er lige værdifulde, men vi har meget forskellige formål at udføre. 

 

Godt råd til dig, der IKKE kender dit livsformål 

Sæt dig ned et roligt sted og tænk over, hvor du synes, der trænger til forandring, forbedring, fornyelse, eller hvor der er noget der decideret mangler. Dit livsformål er nemlig højst sandsynligt at gøre en forskel lige netop inden for det område.

Bønnen er den højeste psykiske kraft

Da vores primære hjemsted er den åndelige verden, er det muligt at kommunikere med denne verden direkte – også når vi befinder os i en fysisk organisme. Denne form for åndelig kommunikation sker gennem bøn.


​Når vi får svar på en bøn, kan det komme via mennesker i vores omgivelser, der uden selv at være sig det bevidst, har modtaget en impuls fra det åndelige plan. Men det kan også ske, at vi får et direkte svar fra den åndelige verden, som vejleder os.

Sunde vaner

Når vi selv behandler vores krop med respekt og kærlighed, behandler andre os ligeledes med respekt og kærlighed.

 

Godt råd:

Det vi er bevidste om, kan vi forandre. Brug sedlen til at notere nogle af de nye, sunde vaner som du gerne vil i gang med.

Min drømmetavle

Drømme består af tanker, som ikke er blevet fysiske endnu. Men tanker er små levende væsener, som vokser sig større og større og mere og mere synlige jo mere lys, næring og kærlighed, de får – for så til sidst at blive håndgribelige og virkelige.

Slip digteren løs

 

At digte er som at tage en varmt brusebad. Det renser og opfrisker. Du kan enten bare skrive løs, eller vælge et specifikt emne: Kærlighed, humor, intuition, sundhed, eventyr osv.

 
Godt råd:

Det handler bare om at lade ordene flyde ud på papiret. Skriv med hjertet og ikke med hjernen.

Mit indre barn

Du kan lære meget om dig selv ved at huske på, hvad der gjorde dig glad som barn. Barnesindet er nemlig uhyre autentisk.

 

Godt råd:

Fremkald dig billeder og stemninger fra dine barndomsår og søg at få nogle af de livsglade og genopdagede øjeblikke ind i dit liv igen.