Den materielle meditation eller tænkning

Hvad forstår man ved meditation?

Efter ordbogen udtrykkes meditation som identisk med overvejelse, dyb eftertanke. At meditere udtrykkes som at gruble og overveje. I det daglige liv er dette at overveje, dette at gruble over en ting for at få den klarlagt naturligvis et absolut gode, ja er ligefrem en livsbetingelse. Mennesker, der i det daglige liv handler uden at tænke sine handlemåder igennem, så de kan være logiske, vil naturligvis sakke agterud, vil ikke kunne følge med i livet og kommer derfor nemt ud for vanskelige problemer eller i værste tilfælde for katastrofer. Vi ser derfor også, at verden er fuld af meditation. Der finder en overordentlig stor tænkning, grublen og forskning sted både her og der. Det er denne tænkning, der har affødt den materialistiske videnskab. Denne videnskab har skænket menneske­heden kolossale goder: hurtiggående befordringsmidler, maskiner til udførelse af mangfoldige arter af både groft og let arbejde, ja, endog maskiner til hjælp for mentale arbejder, store beregninger og lignende. Ting man i oldtiden var både måneder og år om at udføre, udføres i vor tid på dage og timer. Og denne udvikling er for tiden inde i en stærk fordobling. Den går hurtigere og hurtigere. 


Hvis det levende væsen ikke var en åndelig foreteelse 

Medens denne tænkning eller form for meditation således har givet menneskene en mangfoldighed af goder, der er blevet til stor velsignelse på det materielle område, er menneskene stagneret på det dybere mentale område. Hvordan ser man det? Det ses på den kendsgerning, at livsoplevelse er ikke blot en materiel foreteelse. Den er i lige så høj grad en åndelig realitet. Dette vil igen sige, at det levende væsen ikke blot er en materiel ting, det udgør også en åndelig foreteelse. Uden denne foreteelse ville det umuligt kunne eksistere som et levende væsen. Denne åndelige foreteelse udgør altså det absolut primære ved nævnte væsen. 


Den materielle videnskab kan ikke primært hjælpe menneskene i deres sjælelige kriser 

Hvor guddommelige goder den materielle videnskab end har givet menneskene, har disse dog ikke kunnet klare sådanne foreteelser, som kunne stabilisere og sikre menneskeheden en sygdoms- og sorgfri tilværelse, ligesom den heller ikke har kunnet fri menneskeheden fra krigens helvede eller rædsler, døds- og lemlæstel­ses­processer. Ja, den ligefrem underbygger og stabiliserer krigsevnen ved, med de mange geniale mordmaskiner, raketter eller kernevåben, at have mangfoldiggjort menneskenes drabs- og ødelæggelseskunnen. Er verden ikke netop spækket med reaktoranlæg eller kernevåbenanlæg? Man kender ikke noget til den levende ånd, der eksisterer bag alle levende væsener. Man regner kun med det fysiske legeme og tror, det udgør det levende væsen. Mange mennesker af dette århundrede har derfor ikke noget virkeligt åndeligt ståsted. Kristendommen, som før var deres åndelige ståsted, har de mere eller mindre forladt. De fornægter selve Guddommen og i det hele taget alt åndeligt. De kan derfor ikke opleve noget virkeligt fuldkomment stabilt liv. De kommer til at opleve sygdomme, ikke blot i deres fysiske legeme, men også i høj grad i deres åndelige eller sjælelige struktur. De kan hjemsøges af sorg, melankoli, livslede, skinsyge og jalousi. De kan føle had eller hævnlyst imod den eller den, som de mener er skyld i deres ulykke. Ligeledes kan de have stor ængstelse for fremtiden eller dagen i morgen. De kan have religiøse skrupler eller kriser. De kan have samvittighedsnag. Det nytter ikke i nogen af disse foreteelser, at man er en stor materialistisk videnskabsmand. Det nytter heller ikke i disse sjælekriser, at man kender lysets hastighed eller jordens bane i rummet. Det nytter heller ikke, at man har stor viden på atomområdet eller i andre mikroområder. Det nytter heller ikke over for menneskenes ulykkelige skæbner, at man kender afstanden til sol og måne. Den materielle videnskab kan heller ikke fjerne den frygt, næsten alle mennesker har for døden. Vi ser her, at det ikke er nok, at man har stor viden om de materielle døde ting, maskiner, apparater og instrumenter til hjælp for det materielle liv. De kan umuligt fri menneskene for deres sjælelige lidelser. Menneskene kan altså absolut ikke blive fuldkomne udelukkende med materiel viden. Og sålænge menneskene befinder sig i denne ufærdige tilstand, vil sygdomme, krige, unaturlig død, had og fjendskab, forfølgelse og bagtalelse være mere eller mindre herskende foreteelser i menneskenes daglige liv. 


Menneskene mangler en særlig meditation eller åndelig 
tænkning 

Menneskene mangler altså noget, der kan gøre deres daglige liv mere fuldkomment og lykkeligt. Hvad er dette ”noget”? Dette ”noget” er i allerhøjeste grad åndelig tænkning. Dette vil altså igen sige meditation, forskning eller tænkning til fordel for deres manglende åndelige eller sjælelige stabilitet. Men her er menneskene ikke så godt stillet, som de er i forhold til den materielle eller fysiske side ved livet. Her findes indtil overflod bøger om materiel viden. Der findes således pragtfulde mere eller mindre geniale bøger om speciel materiel viden på næsten alle eksisterende felter. Hertil kommer så en mængde skoler, universiteter og læreanstalter, hvor menneskene kan få tilegnet sig den materielle viden, der kan udvikle dem til dygtige materielle skabere, det vil sige til skabere i de døde materier eller stoffer. Men hvor findes der universiteter og læreanstalter i en tilsvarende åndelig viden eller videnskab? At der findes adgang til psykologiske studier på universiteterne er meget langt fra at være tilstrækkeligt, selvom den naturligvis i visse tilfælde kan yde nogen hjælp. I forhold til den virkelige kosmiske videnskab er den kun næsten at betragte som søluften i nærheden af havet. Der eksisterer jo også kirkerne, der er beregnede på at være institutioner for skabelse af religiøs næring og danne grundlag for udvikling af moral. 


Hvorfor menneskene bliver materialister 

Men hvorfor har disse institutioner, som i virkeligheden i langt højere grad har deres rod i den absolutte religiøse sandhed, end den materielle opfattelse af livet har i dag, kunnet distanceres af den materialistiske videnskab? Det skyldes udelukkende dette, at menneskene er i færd med at udvikle sig i intelligens, hvilket vil sige: evnen til at iagttage, til at forske, til at analysere. Med denne evnes vækst blev menneskene mere og mere indstillet på kun at acceptere det, de kunne forstå og klare ved hjælp af denne evne. Da de religiøse forkyndelser absolut ikke var beregnede til at være forskningsmateriale for intelligensen, blev man skeptisk, tvivlede og tabte troen på hele den religiøse side ved livet. Og da man med intelligensen kunne tilegne sig virkelig realistisk viden eller kendsgerninger, selvom de kun var materielle, blev intelligensens objekter foreløbig menneskenes mere eller mindre faste punkter. Alt hvad der lå uden for det område, som de kunne forske med intelligensen, blev regnet for absolut intet. Og menneskene blev materialister. 


Meditation, kosmiske glimt, den hellige ånd 

Før denne stærke intelligensudvikling begyndte, blev menneskene religiøst ledet af deres instinkt. Dette gav sig udslag i menneskenes evne til at tro blindt på autoriteter. Det er disse troende mennesker, vi finder inden for kirkelige kredse og ligeledes inden for templerne i de andre verdensreligioner. Inden for disse østerlandske religioner, hvor det absolutte guddomsbillede endnu var noget dunkelt, mediterede, grublede eller overvejede og tænkte man på de allerhøjeste begreber om tilværelsen. Denne meditation blev som regel ledet af vismænd, der dannede skole for en del disciple eller åndeligt modne elever. Af disse elever var enkelte så langt fremme, at de kunne opnå ”kosmiske glimt”. Det vil sige, at de kunne opnå et glimt af deres egen udødelighed, eller et glimt af et eller andet lille felt af den evige sandhed. Enhver oplevelse igennem kosmiske glimt var en afklaring som kendsgerning af det pågældende førhen gådefulde felt. Denne kosmiske oplevelsesevne er begyndelsen til det fuldkomne menneskes kommende totale kosmiske bevidsthed, hvilket igen vil sige en bevidsthed, der kun kan udtrykkes som ”Den hellige Ånd”. Det er denne bevidsthed eller ånd, Kristus var fyldt med, og det er den samme ånd eller bevidsthedstilstand, der er målet for al menneskelig udvikling. Det er denne ånds tilegnelse, der fjerner alt det dyriske fra det ufærdige menneskes bevidsthed eller mentalitet. Det er denne ånd, der gør mennesket bevidst i den absolutte sandhed. Uden denne ånd absolut ingen højere viden om de absolutte, evige fakta. 


Eksempler på kosmiske glimt 

Tilegnelsen af denne guddommelige ånd er altså Guds store mål eller plan med alle ufærdige mennesker. Det er dette mål, der er udtrykt i Bibelen som ”mennesket i Guds billede efter hans lignelse”. Dette er det absolutte slutfacit for al fysisk udvikling. Og vi er ikke uden eksempler på, hvorledes der er mennesker, der meget åbenlyst og som dagsbevidst kendsgerning har oplevet berøringen med denne ånd på det fysiske plan. Vi kan gå tilbage til Moses, der pludseligt så denne lysende ånd i form af en tornebusk, der brændte, lyste og flammede. Da Moses kom i nærheden af denne tornebusk, lød der en røst, der sagde: ”Drag dine sko af, thi det sted, du står på, er helligt ...” Og røsten påbød ham videre, at han skulle drage til Ægypten og befri Israels folk fra deres trældom. Vi har også et andet eksempel på et kosmisk glimt. 


Da Jesus blev døbt af Johannes i Jordans flod, oplevede han et glimt af Guds ånd symboliseret i et syn af en lysende due, ligesom han samtidig hørte en røst, der sagde: ”Denne er min søn den elskelige, i hvem jeg har velbehag.” Igennem denne oplevelse, dette kosmiske glimt, oplevede Jesus Gud som en fader. 


Og denne fader- og sønneindstilling til Guddommen blev den fundamentale i hele Jesu liv og lære. Uden dette kosmiske glimt ville denne fader- og sønneindstilling til Gud næppe være blevet til. Hvem turde vel på Jesu tid vove at kalde Gud for fader? Jødernes gud var jo en hævnende og straffende gud, som man faktisk skulle frygte. Denne fader- og sønneindstilling, som gælder hvert eneste eksisterende menneske, hvad enten det ved det eller ikke, blev altså i særlig grad indført i jordmenneskehedens mentalitet i kraft af Guds ånd i form af Jesu kosmiske glimt ved dåben i Jordans flod. 


Jesu forklarelse på bjerget 

Men der skulle åbenbares endnu større ting igennem Guds ånd i Jesu bevidsthed. Vi får at vide, også igennem Bibelen, at Jesus kort tid efter atter blev overskygget af den guddommelige ånd. Denne begivenhed udtrykkes som ”Jesu forklarelse på bjerget, hvor han sås sammen med Moses og Elias”. Men denne begivenhed var ikke blot et kosmisk glimt. Den var åbningen af en permanent kosmisk bevidsthed hos Jesus. Det var denne oplevelse og den heraf åbnede, permanente, kosmiske bevidsthed hos Jesus, der åbenbarede ham som Kristus eller som det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Hvorfor sås han sammen med Moses og Elias? Det var for at vise, at han var den ny, store personlighed, der skulle føre moses- og eliastraditionen over i en helt ny livsbane, bort fra hævnens og hadets gud og frem til kærlighedens lysende guddom og alfader for hvert eneste levende væsen. Og Bibelen fik senere ”Det nye Testamente”.


Paulus’ oplevelse af det kosmiske glimt 

Med hensyn til oplevelse af kosmiske glimt kan vi også nævne apostlen Paulus. Igennem Bibelen udtrykkes det, at han på vejen til Damaskus blev indhyllet i et meget stærkt, hvidt lys, og han faldt til jorden og hørte en røst, som sagde: ”Saul! Saul! Hvorfor forfølger du mig”? Og han sagde: ”Hvem er du herre”? Men han svarede: ”Jeg er Jesus, som du forfølger. Men stå op og gå ind i byen, og der skal siges dig, hvad du bør gøre”. Vi ser her, hvorledes det kosmiske glimt fuldstændig forandrede Saulus, fra at være en forfølger af kristendommen blev han en meget stor apostel i kristendommen. Imidlertid så vi også her, at denne overskygning af Guds ånd ikke var nogen særlig dejlig og behagelig oplevelse. Men hvorfor var den ikke det? Når denne guddommelige åbenbaring førte et sådant ubehag med sig, at Saulus i tre dage blev blind og hverken spiste eller drak, var det jo netop fordi, det kosmiske glimt ramte Saulus på et tidspunkt, hvor han var en bitter modstander af kristendommen og handlede i had og intolerance. At et sådant tankeklima ikke kan gå i spand sammen med den absolutte hellige ånd uden en vis form for kortslutning er naturligvis givet. Havde Saulus fået sit kosmiske glimt på et tidspunkt, hvor han var i en bedre kontakt med denne for ham helt nye lære, ville det have været en helt anden oplevelse, ja, en oplevelse af salighed i renkultur. Når Saulus, eller som han senere blev kaldt Paulus, netop fik oplevelsen af det kosmiske glimt på et tidspunkt, hvor han var alt andet end kristusvenlig, var det udelukkende, fordi Kristus greb ind i hans skæbne. Paulus var ganske vist en streng forfølger af kristendommen eller denne for ham ny lære, men denne hans forfølgelse var jo udelukkende begrundet på en misforståelse. Han troede fuldt og fast på, at denne ny lære var falsk og var en vildledning af menneskene, der kunne føre dem i fordærv. I sit indre var han jo i realiteten en sandhedens apostel. Han vidste bare ikke, at den ny lære eller kristendommen indeholdt virkelige og store udtryk for den absolutte sandhed. Det var derfor, Kristus greb ind og med det kosmiske glimt fik rettet denne virkelige og trofaste sandhedens apostels fejltagelse. Og denne ædle sandhedens sjæl blev en af kristendommens store apostle. 


Betingelse for oplevelse af naturlige kosmiske glimt 

Vi har her set eksempler på, hvorledes Guds ånd virkeligt kan overskygge et fysisk menneskes bevidsthed eller mentalitet. Denne Guds ånds nedslag i menneskets mentalitet er således ikke noget, der kun skete inden for Israels profeter. Det er noget, der også kan ske den dag i dag. Og jeg mener, at der i verdens­litteraturen må findes beretninger om kosmiske glimt. Den jordiske menneskehed er i alt fald så langt fremme i udvikling, at der nu efterhånden vil være mennesker, der er modne til modtagelse eller oplevelse af kosmiske glimt. Disse mennesker, der således er helt modne til denne oplevelse, ved det absolut ikke selv. Ja, de vil som regel totalt benægte, at de skulle være så langt fremme i udvikling. Alle de mange, der netop tror om sig selv, at de er umiddelbart foran oplevelse af et kosmisk glimt, er endnu meget langt borte fra denne guddommelige oplevelse. Oplevelsen kommer til de mennesker, der er blevet meget ydmyge og stille i sindet, væsener, der slet ikke har nogen som helst ærgerrighed eller ønske om at blive noget stort, hverken fysisk eller åndeligt. De er meget næstekærlige af naturen og har i virkeligheden kun ønske om at kunne være noget for andre mennesker. Det er denne frigørelse eller udlevelse af ærgerrighed i forbindelse med en fremragende human evne, der gør de kosmiske glimt ufarlige. For mennesker, der endnu er ærgerrige eller berømmelseshungrende og gerne vil være noget stort, ja, har et stærkt begær efter at få højere, kosmiske evner, kan et kosmisk glimtnedslag blive meget farligt. Dette væsenets selviske tankeklima vil straks kortslutte det kosmiske energinedslag, og væsenet kommer ud i en abnorm tilstand, der i værste tilfælde bevirker, at det tror, det er Kristus, at det har fået en meget stor mission at skulle udføre. Det kan også indvikle sig i andre former eller udslag af storhedsvanvid, ligesom dets nerver og hjerte kan komme i en stor eller overdimensioneret belastning. En sådan oplevelse bliver nærmest at udtrykke som en bitter erfaring og ud over dette ikke til nogen særlig velsignelse. 


Kosmiske glimt kommer absolut af sig selv og ikke ved nogen som helst kunstig opøvelse 

Men et kosmisk glimt med så uheldige følger kan kun finde sted, hvis det udløses kunstigt, hvilket altså vil sige, at det pågældende væsen på en eller anden måde ved en uheldigt koncentreret meditation eller tænkning har bragt det kosmiske glimt til udløsning. Da dets daglige almengældende tankeklima ikke er på højde med det kosmiske glimts vibrationer eller bølgelængde, opstår den farlige, mentale kortslutning, der kan føre til abnormitet og nervesammenbrud og andre former for ubehag. Hvordan går det da til, at menneskene kan udløse kosmiske glimt i utide? Det kan i visse tilfælde hænde, at det kosmiske glimt kan udløse sig under et menneskes meditation, selvom dette menneske endnu er meget umodent til at opleve et sådant nedslag i bevidstheden. Og da er det, at kortslutningen sker. Det kan således være meget farligt at meditere, hvis man er totalt ukyndig med hensyn til lovene for den kosmiske struktur. Når man i østen er meget inde på at meditere, og der kan opnå naturlige resultater, skyldes det hovedsageligt dette, at man helt anderledes respekterer de hellige handlinger end her i Vesten. I østen, hvor menneskene i stor udstrækning er elever af fremragende vismænd, og af disse bliver opdraget til den rette indstilling til meditation, vil meditationen ikke frembyde nogen fare for eleven, eftersom han er under sin høje vismands kontrol og ikke kommer ud i en uheldig indstilling til denne særlige handling. Vi må her først og fremmest forstå, at kosmiske glimt skal absolut komme af sig selv og ikke ved nogen som helst eksperimentering eller som et resultat af en opøvelse. Og de virkelige og velsignelsesrige oplevelser af kosmiske glimt kommer som nævnt, når det pågældende menneske absolut ikke aner eller venter det. Ja, i de fleste tilfælde ville det slet ikke engang kunne drømme om, at det skulle være så udviklet, at det skulle kunne opleve kosmiske glimt, denne guddommelige forbindelse med den hellige ånd. Denne oplevelse kommer ganske af sig selv, når mennesket er modent dertil. Dette betyder ikke, at man ikke skal meditere, tværtimod, men denne meditation skal være absolut ufarlig og med den størst mulige hensigtsmæssighed i at fremkalde den modenhed, der gør mennesket skikket til at kunne modtage den hellige ånd i sin bevidsthed. Kunstig tilegnelse af kosmiske glimt kan afføde sindsforvirring og nervesammenbrud. 

 

Martinus
 

"Hvis man i alvor mediterer og 
beder i denne Fader Vors bønstruktur dagligt, kan man ikke undgå at opdage, at man begynder mere og mere at leve i samklang med de allerhøjeste tankeklimaer. Ja, man begynder ikke blot selv at komme lettere og lysere igennem besværlig­hederne, men man begynder også 
at lyse for andre væsener i vore omgivelser, både dyr og mennesker, planter og mineraler."

Martinus

Materialer til læsning på skærm eller download:
LV_Meditation.jpg
Meditation

 

Hent ovenstående tekst i opsat form her.



Citater fra åndsvidenskaben:

 

Den kosmisk set livsfarlige meditation

I de orientalske religioner forekommer metoder, ved hvilke man søger ad kunstig vej at få forbindelse med de højere kræfter, hvilket også i visse tilfælde lykkes. Men det er denne kunstige vej, der bliver en uberettiget indtrængen i det allerhelligste. Og denne uberettigede indtrængen er som før nævnt åndeligt eller kosmisk set livsfarlig. Den kan ødelægge væsenets nuværende liv og give det en gene heraf i det næste. Denne kunstige vej til de højere tilværelsesplaner eller til en højere form for oplevelse af livet koncentrerer sig i særlig grad under det, vi udtrykker ved begrebet "meditation". Meditation vil igen sige det samme som dette, at man sætter sig i enrum og former sine tanker meget smukke, kærlige og humane. Man træner sig således dagligt i denne tankeindstilling. Og hermed kan man virkelig under en sådan længere træning i from tænkning komme til at opleve et pludseligt nedslag af meget høje kosmiske kræfter i den fysiske bevidsthed, uden at denne er blevet modnet hertil igennem praktisk væremåde. Dette nedslag består af de kræfter, der på normal og ufarlig måde automatisk giver nedslag i individets hjerne og fysiske dagsbevidsthed, når det ved normal udvikling har nået den fuldkomne grad af uselviskhed eller næstekærlighed. Men denne grad af humanitet nås absolut ikke ved meditation alene. Den må blive til praktisk væremåde. I modsat fald bliver meditationen vejen til kunstigt nedslag af de kosmiske kræfter i bevidstheden eller hjernen, og bliver her i større eller mindre grad vejen til nervesammenbrud, hospital og sindssygehus.

Kosmisk bevidsthed er det samme som "den hellige ånd" eller "Guds bevidsthed"

For at få klarhed over denne kunstige vej til kosmisk illumination eller glimt eller en akut forbindelse med de kosmiske kræfter, må vi først og fremmest lære at forstå, hvad disse kræfter repræsenterer. De kosmiske kræfter repræsenterer de allerhøjeste bevidsthedslag, de allerhøjeste tankearter og dermed den allerhøjeste viden i universet. Dette ocean af guddommelig viden udgør i virkeligheden det, der i Bibelen har fået udtrykket "den hellige ånd". Det er det ocean af materie, der vibrerer i en særlig bølgelængde og kan opfattes af en hjerne, der kan blive indstillet på denne bølgelængde. Da dette ocean er tilværelsens allerhøjeste bevidsthedslag og rummer al eksisterende viden, er det således i virkeligheden det samme som "Guds bevidsthed". Permanent og på normal måde at opleve dette ocean af viden er det samme som at få "kosmisk bevidsthed" og dermed blive "ét med Gud". Det er dette bevidsthedslags naturlige nedslag i et væsens bevidsthed og den heraf affødte permanente kosmiske oplevelsesevne og kosmiske bevidsthed, der udgør den store organiske indvielse, vi i Livets Bog kender under begrebet "den store fødsel".

Hvorfor livstemplets allerhelligste må være fundamentalt beskyttet

Men dette højeste bevidsthedslag, selve Guds bevidsthed, er jo livstemplets allerhelligste. Ligesom det i jødernes fysiske tabernakel eller tempel var livsfarligt at betræde det allerhelligste, således er det altså også ganske livsfarligt at betræde livstemplets allerhelligste. Her må man have ypperstepræstens isolerende kåbe på for at undgå den livsfarlige eller dræbende kraft, der er nedlagt som værn imod, at ufærdige væsener trænger ind i de højere verdeners sfærer og her besudler den rene guddommelige atmosfære med deres endnu ikke aflagte selviske og dyriske tendenser. Denne højeste verden kunne så aldrig blive nogen højeste verden, men måtte blive en blandet verden, en verden i hvilken der var de samme ufærdige, ukærlige og dræbende tilstande som dem, der endnu behersker det jordiske, fysiske tilværelsesplan. Så måtte man også her have krigsskuepladser, hospitaler og fængsler akkurat som på det jordiske plan. Men dette kan ikke finde sted takket være de evige love for livsoplevelse. Indgangen til livstemplets allerhelligste er fundamentalt beskyttet. Alle, der ikke har "bryllupsklædningen" på, bliver kastet tilbage til den sfære, hvor de hører hjemme.

Den absolut eneste sande vej til "den store fødsel" eller livstemplets allerhelligste

Hvordan kan man da ad kunstig vej komme så meget i berøring med det guddommelige plan eller de allerhøjeste kræfter, at der ligefrem kan være fare på færde for at miste sin åndelige førlighed? – Som vi allerede igennem dette værk har lært, fører der kun én absolut vej til de højeste verdener, til kosmisk bevidsthed eller den store fødsel. Denne vej er den totale udrensning af bevidstheden af de dyriske tendenser eller det såkaldte "onde" således, at den totale næstekærlighed er blevet det absolut primære i hele ens manifestation og livsførelse. Men denne udrensning og totale omskabelse af sig selv fra dyr til menneske er ikke noget, der kan gøres ved en øjeblikkelig viljesakt på samme måde, som man ved den kan stå og gå eller klæde sig på sådan eller sådan. Men ved en permanent praktisering i at gøre det gode, ved at træne sig i at tænke godt om dem, der forfølger og hader en, ved at bede om tilgivelse for den vrede, hvis udtryk man ikke magtede at forhindre, ved at leve for at tjene andre levende væsener og således kort og godt helt at være indstillet på at være til glæde og velsignelse for alt, hvad man kommer i berøring med, da forvandles man på en ganske naturlig måde i kontakt med naturens egen skabemetode. Naturen gør ikke noget i spring, men hæver enhver ting ved sine små hårfine udviklingstrin fra det ene stadium til det andet. På samme måde må dyrets forvandling til menneske også være. Ved denne udviklingsproces foregår forvandlingen ikke stærkere, end at de latente kosmiske organer eller hjerneområder i tilsvarende grad bliver omdannede og tilpassede til de svingninger, som de højeste energier fremtræder i.

Når væsenet ad kunstig vej kommer i berøring med de kosmiske energier

Hvis et væsen på en eller anden måde udenom de ovennævnte principper, altså på en eller anden kunstig måde søger forbindelse med de kosmiske energier, kan der pludselig udløse sig en kontakt mellem væsenets hjernevibrationer og disse nævnte kosmiske energier. Disse slår da som et lynglimt ned i væsenets bevidsthed og fremkalder her en slags sjælelig kortslutning, idet væsenets hjerneorganer og følelsestilstand, slet ikke er modne eller udviklede nok til denne forbindelse med de allerhøjeste mentale eller psykiske energier. Væsenets ufærdige sider, navnlig forfængelighed, træder nu stærkt frem. Det er netop i de fleste tilfælde denne mentale energi, der i skjult eller camoufleret tilstand har fremkaldt den ulykkelige forbindelse med de kosmiske kræfter. Væsenet får i værste tilfælde storhedsvanvid, bliver voldsom fanatisk indstillet. Det tror undertiden, at det er Kristus, er blevet verdensgenløser eller på anden måde er en ualmindelig stor ånd. Det er meget vanskeligt at hjælpe et sådant væsen tilbage til dets åndelige førlighed, til en sund og fornuftig indstilling. Og dets nerver bryder da som regel tilsidst helt sammen, og væsenet ender i mildeste tilfælde på en nerveklinik og i værste tilfælde på et sindssygehospital.