top of page

Forvandlingsforløbet

 

Når vi vender blikket indad og fjerner de gamle begrænsende kodninger og forestillinger, frigøres der en uendelig stærk og kærlig kraft, som vi efterfølgende kan benytte til at forbedre og berige vores egen og andres tilværelse med. Vi får ret og slet adgang til en uendelig kilde af visdom, kærlighed og muligheder. I det indre således i det ydre.

Det vi ikke forstår omkring andre, er grundet i manglende viden om os selv. Det er derfor fantastisk, hvad der sker, når vi bruger tid på at lære os selv at kende og begynder at ​tage os selv og vores eget liv alvorligt. Ikke alvorligt at forveksle med selvhøjtideligt. Alvorligt i forhold til, at vi alle har en helt unik rolle at udfylde i det store livsspil, og jo tættere vi er på denne rolle, jo lykkeligere er vi.

 

Nedenfor kan du læse om de 5 forvandlende trin, der åbner døren til en helt ny verden.

1. At slippe

Alt hvad vi ikke kan slippe, ejer os

Vi afdækker i fællesskab, hvilke adfærdsmønstre, tænkemåder og følelser, der er utidssvarende og skal slippes, hvilke du skal forvandle og hvilke, du skal beholde.

2. At vælge

Det er lige så vigtigt at vælge noget nyt til, som det er at vælge noget gammelt fra

Du præsenteres for helt nye spændende og anderledes veje at gå og virksomme metoder at benytte, som dukker frem helt af sig selv, når der ryddes op. 

 

3. At bygge

Byg en tilværelse op, der passer til den nye tid

Du modtager skræddersyede værktøjer, der gør det muligt for dig at bygge en bæredygtig tilværelse op, hvor du er til gavn og glæde for både dig selv og dine omgivelser.

4. At beskytte

Intet kan overleve uden beskyttelse

Du rådes og vejledes i, hvordan dine nye livsvalg bedst muligt næres og beskyttes, så de kan vokse sig store og stærke.

5. At åbne

Når vi er åbne overfor nye muligheder, tiltrækker vi dem 

Du får støtte og vejledning i at se og gribe de mange nye erfaringer, oplevelser og muligheder livet byder på, når vi forandrer os.

Dernæst undervises du i nogle meget effektfulde og helt bivirkningsfri metoder, der hjælper dig til at give slip på dét, der skal slippes, forandre dét, der skal forvandles og holde fast i dét, der skal bevares. 

 

Et forløb bygger på 4 sessioner. Hver session varer 3 timer og koster 800 kr. pr. gang.

Men den rette støtte, inspiration og undervisning er det både sjovt, spændende, underholdende og muligt at forvandle sig. Du er ikke dine forældre. Du er højst deres mønstre. Og mønstre kan forandres.

bottom of page