​"Der hvor uvidenhed ophører med at eksistere, forsvinder det såkaldte onde."​
Martinus

Martinus deler hjemland med den store eventyrforfatter H.C. Andersen, som kunne gøre et eventyr ud af virke­ligheden. Man kan sige det om­vendte om Martinus. Han har gjort eventyret til virkelighed ved at forvand­le religionernes evige kerne og ubegrænsede kærlighedsbudskab til åndelig videnskab!

Og hvem er det, der har brug for åndsvidenskaben? Det er de mennesker, i hvis bevidsthed sorger, lidelser og skuffelser har vakt medfølelsesevnen med andre, der har det svært. Altså mennesker, hvis følelsesliv er udviklet til en kærlighedsevne ikke blot rettet mod ét væsen af modsat køn, men mod omgivelserne i det hele taget.

”Jeg ønsker at bidrage til at skabe fred i verden,“ svarer Martinus på det første spørgsmål. ”Jeg vil vejlede folk i deres søgen, til at finde den vej, der fører til fred og lykke i verden.“

Ved at straffe mennesker efter juridiske love bryder man den kosmiske lov om at tilgive. Igennem Kristus er der blevet sagt til menneskene, at man skal til­give sin næste ikke blot syv gange daglig, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange daglig. Det vil i virkeligheden sige, at der ikke findes nogen situation, i hvilken man ikke skal tilgive. Kan det nu også være rigtigt at følge denne læresætning?

​

Åndsvidenskaben vil blive en faktor i den jordmenneskelige kultur, som i fremtiden vil få overordentlig stor betydning, idet den vil kunne hjælpe de enkelte mennesker bort fra flokbevidst­heden og frem til en individuel tænkeevne. Mange mennesker tror ganske vist, at åndsvidenskaben blot er en ny religiøs sekt, eller forening, man kan blive medlem af. Men det er en misforståelse.

Døden er en gåde for de fleste mennesker. “Der er jo ikke kommet nogen tilbage og har fortalt, hvordan der er på den anden side, og der er måske ikke engang nogen anden side”, sådan siger folk almindeligvis. Det er derfor naturligt, at jeg i mine foredrag også behandler dødens mysterium, som efterhånden skal ophøre med at være et mysterium og også skal ophøre med at være noget, mennesker skal nære angst eller rædsel for.

Forestillinger om evig hvile, evigt helvede og evigt himme­rige er overtro. Kun livet eksisterer som en evig rytme, baseret på kontrastprincippet. Man hører ofte i vore dage, at mennesker er trætte af at leve. Tanken om et ‘evigt liv’ synes de ligefrem er uhyggelig. “Kunne man blot komme bort fra alle livets besværligheder, sove og aldrig vågne mere”, siger de. De befinder sig i en situa­tion, hvor tanken om total udslettelse synes dem at være at foretrække for alt andet.

Vi kan nok sige, at eventyrets verden eksisterer ikke på samme måde, som den fysiske verden gør det. Eventyrets verden er skabt og digtet af mennesker. Men hvorfra henter digterens fantasi de overnaturlige
væsener og begivenheder, er de blot grebet ud af luften?

Arbejdet med åndsvidenskaben stiller visse krav til den stude­rende. Ikke blot rent intellektuelt, den side af sagen er ikke den vanskeligste. Hvis man tilegner sig stoffet lidt efter lidt, efterhånden som man har brug for det, vil hjerneceller, der endnu ligger latent i ens hjerne, udvikles, og man vil mærke, hvordan evnen til at forstå tingene gradvis vokser, og lige sådan evnen til at forklare analyserne for andre, der virkelig er hungrige efter en sådan viden og indsigt.

Livets Kongevej er en vej, der fører igennem to store evige livsterræner eller livsepoker, der er at udtrykke som ‘indvikling’ og ‘udvikling’. Af disse to livs­terræner befinder jordiske livsformer, mineraler, planter og dyreformer indtil den menneskelige livsoplevelsestilstand, sig i den første epoke. Derfor begynder menneskene også at kende lidt til den.

Den absolutte betingelse for et fuldkommen sundt og lykkeligt liv for det levende væsen er væsenets livsmod og dets harmoniske forhold til Guddommen.

Alle mennesker har brug for at vide noget om livsmodet. Det menneske der er i besiddelse af det rigtige livsmod, er nemlig uovervindeligt over for negative kræfter.

“...Mange moderne mennesker betragter bøn som naivitet og overtro. – Bøn er en videnskab for sig. – Bønnens funktion er at blive en levende samtale eller en korrespondance med det universelle væsen, som vi lever i...”

Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden oplevelsen af et gigantisk skuespil, et skuespil, hvori vi alle er rollehavende. Men der er det ejendommelige ved dette store skuespil, som vi kan kalde skæbnen, at vi ikke alene er rolle­havende eller skuespillere, men samtidig også tilskuere. Det skuespil eller skæbnespil, hvori vi alle er både aktører og tilskuere, er et evigt scenisk panorama med skiftende scenerier lige fra de mest bloddryppende og hadomspundne dramaer og helvedesagtige kulisser til de mest strålende eventyr og kær­lig­heds­scener med kulisser af det reneste mentale guld.

Det levende væsens organisme skal have næring ligesom alt andet, der skal frembringe kraft. En ild kan ikke brænde, uden at der kommer ved på ilden; der skal stadig fyres. En maskine kan ikke gå, uden at der tilføres næring. En elektromotor skal have strøm, og der skal fyres op under en dampmaskine eller en dampkedel osv.

Mon der findes mange mennesker, for hvem den daglige tilværelse er noget absolut stabilt, noget absolut lykkeligt? Hvis et menneske skulle svare fuldstændig ærligt og oprigtigt på dette spørgsmål ud fra erfaringer, det har gjort med sig selv og andre, måtte svaret blive benægtende. Menneskene er ikke lykkelige. De er somme tider lykkeligere end til andre tider, men det er ikke nogen stabil tryg­hed og lykketilstand.

...fra Martinus åndsvidenskab

Kære N. N.
Tak for Deres venlige brev af 21. februar og ligeledes tak for den tillid, De i dette viser mig. Jeg forstår, at De har det meget svært, og jeg vil oprigtigt ønske, De kan blive helt rask. Men det er stærkt begrænset, hvad jeg kan gøre i den retning. Jeg kan ikke gøre mirakler. Dette ligger alene i Guds hånd. Jeg kan kun sige, at de tunge skæbner ikke er en ‘straf’ fra Gud.

Menneskene har i umindelige tider stirret mod stjer­nerne uden at vide, hvad det er, de virkelig ser. De har opdaget, at de udgør planeter, sole og mælke­veje eller galakser. De har også efterhånden tilegnet sig viden om nogle af disse soles og planeters baner i rummet. De er også begyndt at komme ud af den gamle overtro,at jorden var den eneste klode, der var beboet...
Men hvad fortæller denne viden menneskene?

Alle levende væsener på det fysiske plan har to former for livsoplevelse. Den ene form for livsoplevelse er den, vi udtrykker som vor vågne “dagsbevidsthed”. Den anden form for livsoplevelse er den, vi oplever, når vi sover på det fysiske plan eller på anden måde er bevidstløse. Denne udtrykker vi som vor natbevidst­hed.

Jordens mennesker og den åndelige verden og paradiset. De væsener, for hvem den åndelige verden og paradisoplevelsen er særlig aktuel, er dem, der efterhånden har fået udviklet en begyndende betydningsfuld fysisk bevidsthed. Disse væsener har en af denne deres fysiske udvikling affødt tilsvarende åndelig bevidsthed. Vi skal her blot give en lille skitse af disse væseners paradis.

Ligesom der ikke kan blive ordnede forhold inden for et samfund af individer, der ikke har regering, således kan der heller ikke blive ordnede forhold inden for et samfund af nationer, så længe dette samfund ikke har lov- og retsvæsen, ikke har regering. Og udviklingen har da også allerede begyndt fosterdannelsen til en sådan regering og øvrighed. Dette foster viser sig for os i det daglige liv som identisk med manife­stationen af F. N.

Livet på jordkloden formes efter dens stilling og forhold til solen. Alt, hvad der kommer ind under begreberne: forår og efterår, sommer og vinter, dagens og nattens længde, de levende væseners særlige fysiske fremtræden, deres særlige udvik­lingsmåde, ja, selve skabelsen af kultur og de der ind under henhørende loves grad af, eller repræ­sentation af humanitet eller kærlighed, er et spørgsmål om jordens “aksehældning”.

Læs om, hvordan man får kræfter til at tilgive sin næste, når han eller hun på forskellig måde generer én og fylder ens liv med vanskeligheder og problemer.

I de allerfleste uindviede menneskers sind eksi­sterer der en frygt for døden. Denne frygt kan endda være så stor, at den er med til at nedbryde selve livsglæden eller glæden ved at være til. Mange sygdomme kan ledes tilbage til denne frygt. Intet menneske kan i virkelig­heden tåle at være angst, og det er heller ikke naturligt og rigtigt at være det.

Vor tids mennesker lever i en verden fuld af problemer, og nogle af de største og vanskeligste tårner sig op inden for det område, vi kalder ægteskabet. Ulykkelige ægte­skaber og skilsmisser er i dag ikke en undtagelse, det er snarere sådan, at det er ved at være undtagelser, når man møder mennesker, der har levet lang tid sammen i et lykkeligt ægteskab. Men hvad er årsagen til, at det jordiske menneske lever i det, jeg kalder de ulykkelige ægte­skabers zone?

Forudsigelsen om “Dommedag”

Der er mange mennesker i vore dage, som under de meget uroligeforhold vi oplever og med udsigt til endnu mere urolige tider meget gerne vil vide lidt om fremtiden.

...fra Martinus åndsvidenskab.

Vi såkaldte mennesker har vel tidligere i vor udvikling ernæret os af en ren vegetarisk kost, hvorfor begyndte vi så at slå dyr ihjel, dyr både i vandet og på land jorden, for derefter at ernære os af blandet kost, "husmandskost", som vi kalder det i Sverige for tiden?

Til løsningen af de store livspro­blemer hører også dette, at mennesket får en forståelse af, at der eksisterer et Forsyn. I menneskenes instinkt-epoke eller deres naturmennesketilstand tvivlede de ikke om, at der eksi­sterede et forsyn, en Guddom eller guddomme bag ved hele den fysiske verden, bag dens elementer, be­vægelser og skabeprocesser, men i vor højt oplyste materialistiske epoke er opfattelsen af et forsyn så at sige gået tabt. Selv opfattelsen af, at der skulle eksistere højere udviklede væsener end menneskene, betragtes af mange som umådelig naivt, som noget, intelligente mennesker virke­lig ikke kan være bekendt at tage alvorligt.

Selv de “troende” tror det ikke. Et af de største problemer, ja, måske det største i verden, er at komme til forståelse af det bibelske udtryk: “Alt er såre godt”. En sådan udtalelse vil af de fleste mennesker i dag blive betragtet som abnorm. Med alt det mørke og al den sorg, ulykke og lidelse, der er i verden, vil man tværtimod hævde det modsatte.

Elektriciteten hører hjemme i grænseområdet mellem den fysiske og den åndelige verden. Det jordiske menneske er et såkaldt fysisk væsen og oplever en fysisk tilværelse, dvs. en tilværelse, hvor det får lov at jonglere med den fysiske materie i alle mulige faste, flydende og luftformige tilstande.

For mange mennesker har begrebet “Himmeriges rige” ikke nogen særlig interesse. De mener nærmest, at det dækker over noget ganske naivt, – noget der i virkeligheden kun er religiøs overtro og således slet ikke har rod i virkeligheden. Denne uvidenhed er ikke uden risiko. Thi et menneske, der ikke regner med Himmerigesrige, er det samme som et menneske, der slet ikke forstår den tilværelse, det lever i.

Fra Bibelen kender vi begrebet “Guds ånd over vandene”. Ligeledes kender vi en udtalelse af Kristus, hvor han om natten har en samtale med Nikodemus og siger: “Uden nogen bliver født af vand og ånd, kan han ikke komme ind i Guds rige”. Hvad menes der med dette, at “Guds ånd svævede over vandene”, og med udtrykket “at blive født af vand og ånd”?

Med hensyn til menneskenes sympatiske anlæg, deres ægteskabsstilstand og seksuelle opfattelse hersker der stor forvirring i vor nuværende tidsalder. Den udfoldes i en tilstand, der skaber overordentlig megen sorg, bekymring, skinsyge, jalousi, ulykkelig kærlighed og ligefrem mord og drab. Troskabsløfter og vielsesattes­t­er ignoreres i stor udstrækning. Hertil kommer så de seksuelle afsporinger, perversiteter, sadisme, kleptomani, pyromani og lignende. Hvad er forklaringen på alt dette?

At Adam ikke var en mand, fremgår jo tydeligt af den omstændighed, at så måtte der samtidigt med ham have eksisteret kvinder. Til hvad nytte at et væsen er skabt som et hankønsvæsen i en verden, hvor der ikke er hunkønsvæsener?

Alkærligheden vil afløse ægteskabs­kærligheden. Man kan således begynde at se, at en sådan kærlig­hedens sfære allerede er nået et vist stykke vej fremad i sin udvikling. Og den vil blive ved med at fortsætte fremad til sin kulmination i menneskets væremåde. Den får mennesket til at elske sin næste, som det elsker sig selv. Men når alle mennesker således udvikler sig til at udstråle en så guddommelig kærlighed til alt og alle, får denne uundgåeligt familiekærligheden, broderkærligheden og kærligheden til ægtefællen til at blegne.

Hvad er årsagen til det primitive menneskes forfølgende af alkærligheden? Hvoraf kommer denne forfærdelige uvilje, der hos visse væsener ligefrem grænser til had og forfølgelse?

Vi ved alle, at vi er født til denne verden, og at vi engang skal dø. I almindelighed er det ikke noget, man går og tænker over, men af og til dukker tanken op, ikke mindst når man oplever andres død, specielt når det drejer sig om mennesker, man har holdt af og vil savne i den daglige tilværelse.

Nøglen til visdommens port er ydmyghed. Ydmyg­hed er selve “nøglen til visdommens port”, idet det er den bevidsthedstilstand, der giver adgang for det jordiske menneske til den virkelige indvielse, det, jeg i mine kosmiske analyser kalder “den store fødsel”, oplevelsen af komsisk klarsyn.