Taknemmeligheden er hjertets hukommelse

Taknemmelighed skaber positiv energi. Det er derfor vigtigt at lære at få sat ord og følelser på de ting, du er taknemmelig for i livet – selvom de kan føles nok så små og ubetydelige.

Taknemmelighed er én af de letteste og mest kraftfulde måder at forvandle livet på. Hvis du er oprigtigt taknemmelig, vil du tiltrække lykke, uanset hvor du er og hvad du laver. Hvis du lever i taknemmelighed hver eneste dag, vil livet bringe dig de dejligste gaver!

 

Old but good news

Hver eneste religion taler om at takke. Alle verdens vismænd og frelsere demonstrerer brugen af taknemmelighed i deres lære. Og derudover har nogen af de mægtigste mennesker, der nogensinde har levet her på Jorden, vist os nye veje ved at være taknemmelig. Einstein sagde f.eks. ”tak” hundredvis af gange hver eneste dag! 

 

Hvorfor det at takke har en positiv effekt på vores liv

For det første: Det er umuligt at være negativ, når du siger tak. Du kan jo kun tænke på én ting ad gangen, og når du takker, kan du derfor umuligt tænke på negative ting eller på ting, der gør dig bange.

Og for det andet: Når du er taknemmelig, sender du kraftfulde signaler ud i universet om taksigelser samt at du er klar til at modtage flere gode ting at være taknemmelig for!

 

Selvom du i øjeblikket føler, at der er sider af livet der er hårde, så er der altid noget, du kan være taknemmelig over: Tøjet på din krop, maden på dit bord osv. Vær taknemmelig for solen, himlen, fuglene, træerne, græsset, regnen og blomsterne. Og vær taknemmelig for din yndlingsmusik, der river dig med og for de mange film, der gør dig godt tilpas. 

 

Jo mere du bruger det at være taknemmelig, desto stærkere vil du føle det i dit hjerte, og styrken af følelsen er nøglen. Jo stærkere og mere oprigtigt du føler det, desto mere vil du bringe ubetinget lyksalighed og glæde ind i dit liv.

 

Bliv bevidst via en dagbog

Køb eller skab dig en taknemmelighedsdagbog til at notere alt det ned, du er taknemmelig over. Efter en måneds tid eller to vil du meget tydeligt kunne læse, hvad dit hjerte fokuserer mest på lige nu, og på den måde helt bevidst arbejde på at få mere af netop det ind i dit liv.

"Den højeste dekoration, vi kan have, er vor venlighed over for næsten."

Martinus