"Alt hvad der næres, vokser!"
Maria Langekær
Kort intro til Vision Board Workshops
​
Et Vision Board hjælper dig med at pleje dine drømme og visioner, så de oftere og oftere bliver en del af din daglige bevidsthed og dermed får næring nok til at kunne manifestere sig.
Step 1
Fjern forhindringer!
Vi indleder workshoppen med at sætte ord og følelser på det, der står imellem dig og den drøm, som vi i fællesskab finder frem til, du skal visualisere på dit Vision Board. Efterfølgende instrueres du i, hvordan du effektivt kan slippe forhindringerne, så der skabes plads til det nye. Som værktøjer benytter jeg indføling, clairvoyance, tarotkort, min 13 års erfaring som holistisk rådgiver samt den fantastiske viden jeg har erhvervet mig ved at studere og praktisere de åndelige livslove og principper.
Step 2
Find drømmen!
Det næste punkt handler om at få kontakt til dit drømmeunivers og finde ind til den drøm, som er parat til at se dagens lys. Måske ønsker du helt specifikt at finde frem til, hvad du skal fokusere på i 2014. Måske har du allerede mødt en drøm i dine tanker, og er nu parat til at tage den alvorligt. Eller måske har du "glemt", hvad det vil sige at drømme, og har brug for vejledning til at finde ind til den følelse igen. Også her støtter ovenstående værktøjer dig i processen.
​Step 3
Skab Vision Boardet!
Sidst men absolut ikke mindst skal vi have gang i tuscher, udklip, maling, karton,glansbilleder, klistermærker, dingenoter, dippedutter og en masse andet, så du kan få skabt dit eget helt personlige Vision Board.